MTB 7130+

MTB 7130+
Verdens bedste MTB klub

mandag den 21. juli 2014

2.Etape Craft BIKE Transalp 2014 36-24 -er en god kombi og en god ven

2.Etape Craft BIKE Transalp 2014
 36-24 -er en god kombi og en god ven
Imst-Nauders
87 km 2917 højdemeter



Dagens målfoto efter 7 timer i sadlen






Idag skulle starten gå kl 9 som resten af ugen. Der var lovet dagsregn.Det kom til at passe.
½ time før start begyndte det at regne. Det regnede i samtlige 7 timer vi cyklede.Enten regnede det ENORMT meget med kæmpe regndråber eller også regnede det bare almindeligt.
Foran os lå der 89 km ,2900 højdemeter og 3 bjerge.
Vi kom godt fra start første del var en lang stigning  på 25 km med en gennemsnitlig stigning på 4 % fordelt på asfalt -grus - stier og spor. Det lød jo ikke skræmmende og det var det heller ikke.Meget fine spor ind imellem og feltet blev spredt godt ud.

Er Team Radon4Fun virkelig uorganiseret og sjusket?

Der er en del "lykkeriddere " vil jeg kalde dem ,som cykler afsted som en landevejsrytter blot med
en inflator, dækjern og en slange. Ingen regntøj ,værktøj mm. Selv sådan en dag som idag hvor det virkelig regnede.Det er klart at eliten og fabriksholdene kører sådan ,de har jo masser af backup.
Men dem der cykler som os andre der virker det underligt og noget chancebetonet at drage ud på sådan en rute i sådan et vejr,nærmest livsfarligt.(det så vi faktisk mange eksempler på senere på dagen). Det er klart de satser på der ikke sker noget og ellers at der er nogen der hjælper dem hvis det bliver nødvendigt.Sådan en blev vi stoppet af ca 12 km efter start.En mager italiener der havde sprunget kæden og havde et samleled ,og ellers ikke ander. Vi var jo så flinke (dumme nærmest)og ville til at hjælpe .Da vi fandt ud af at vi ikke havde noget multitool selv !!
Controlfreak1 og Controlfreak 2 var chokerede. Vores team  kan ellers næsten overleve en pludselig opstået atomkrig. WTF !. Men det var en menneskelig fejl.Thomas havde aftenen før da vi ordnede cykler ikke lagt det tilbage i rygsækken. Heldigvis fik vi ikke brug for det på den tur.

Pillerhöhe Pfundscher Tschey


Efter opturen til Pillerhöhe 165o m kom der rimelig gode nedkørsler af blandet slags.Grus-spor og asfalt cykelstier som egentlig er meget sjove at køre på.Det var ret mudret og tungen llige i munden
Det er jo enormt lang tid man kører ned.
Midt på nedkørslen var der et Enduro challenge som der er en hver dag-Det er et meget svært teknisk stejl nedkørsel hvor der så er tidstagning. Dagen før havde det været et virkelig fedt spor.
Men i dag var det alt for farligt for de fleste,så uanset om man ville eller ej måtte man trække for det gjorde alle og det gav kæmpe kø. Vi ventede over en halv time. Thomas frøs så han rystede som en lille hund. Han fik nogle ben på og så holdt han op med at pibe. :)
Blandet spor på strækket nede  i dalen hen til turens hådeste stigning op til Pfundser Tschey,der er sådan en slags højslette eller sæter som i Norge. 1700 meter oppe. Grusvej og 11 % gennemsnitlig stigning.
Tror vi cyklede op af den i 1 ½ time måske mere.
Samme gear hele vejen -Laveste gear. Nemlig 24-36 .Har godt nok cyklet meget i det gear allerede nu.Det er utrolig populært hernede og cykle i laveste gear ;) Det har jeg da aldrig før cyklet i i 1 ½ time i træk.Men der er ikke så meget andet at gøre min puls ligger på 80 % af max ca og det skal den så gøre i 1 ½ time.Griner tit af mig selv når jeg lige mærker efter om der skulle være kommet et lavere gear lige pludselig.Men nej det var der heller ikke da du prøvede for 10 minutter siden :)

Virkelig flot da vi endelig nåede toppen masser af bittesmå hytter i sådan et bølget græslandskab.Jeg tog et par fotos,men telefonen druknede desværre idag.Nedkørslen var laaang 10 km og mudret .




Tæt på småkage -over and out

På nogle skovspor på den nedkørsel kom der noget tyk mudder og vi kørte med rimelig smæk på
Blev mit hjul pludselig rykket 90 grader til højre og jeg røg over mod en klippevæg 1 ½ meter væk.
Jeg ved ikke hvordan farten blev dæmpet så jeg bare stødte skulderen hårdt på klippen.Det virkede faktisk som et mirakel og jeg forstår ikke at der ikke skete mere.Men det kunne godt have sluttet der med det løb. Men jeg kunne heldigvis  bare køre videre.
En god påmindelse .Selvom vi synes vi kører sikkert er der jo alligevel ret god fart på.
I dalen var der en del asfalt og vi kørte os godt frem i feltet der i regnvejret.
Der var depot inden sidste bjerg .Her sad en del afkølede ryttere indpakket i sølvpapir og ventede på at udgå. ML sagde at da de kom 2 timer senere var der rigtig mange der udgik netop her.
Sidste bjerg var igen 11 % og grusvej ca 500 højdemeter  op .Herefter ret fede men vanvittig mudrede spor ned mod Nauders.
Vi kom i mål 15.59 igen 7 timer tog turen. Inkl den lange ventetid ved Endurostykket.

Paradisisk afslutning

Da vi kom i mål var vi helt vildt våde og mudrede efter 7 timer i sadlen , så stod Ann ,Steffen og Daniel i målområdet og sagde: Vi tager lige jeres cykler og gør dem rene. Vi har også sat jeres bagage op på værelset og checket jer ind. Læg jeres tøj i en balje og vi har sørget for det bliver vasket. By the way -hotellet ligger 50 meter herfra. NØJ det var fedt,. 10 minutter efter stod vi under en varm bruser . MEGA FEDT og tak i 3 .Det glemmer jeg aldrig
Her er billede af en af hverdagens helte som vaskede min cykel og skiftede bremseklodser mm.Tak Stephen

Her er video fra dagens etape:
https://www.youtube.com/watch?v=Ka_FuHbvXQ0

Kongeetapen

Imorgen venter kongeetapen 100 km 3400 højdemeter.
Det ser rigtig spændende ud.Desværre lover de regn igen.
Her er et citat fra beskrivelsen af ruten

"All in all, a really incredible stage with the potential to become a cult and to hold the title “the most awesome Transalp stage” of all times".

Vi får se .,Men vi starter 50 meter herfra imorgen og vi er så klar !




2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Imponerende, I kan se så tilfredse og stadig veloplagte ud efter syv timer i sadlen i dét vejr! :)

    En fornøjelse at læse din beretning!
    Jeg synes, man kan fornemme hvordan god form og teknik kommer jer tilgode -- Om så det var at glemme multi-tools, gjorde I det den rigtige dag ;)

    Og hatten af for Ann, Stephen og Daniel!
    Det er altså bare i orden (y)

    Rigtig god tur i morgen!

    SvarSlet