MTB 7130+

MTB 7130+
Verdens bedste MTB klub

fredag den 25. juli 2014

6.Etape Craft BIKE Transalp 2014

6.Etape Craft BIKE Transalp 2014 
Kaltern-Trento
99,25 km
2894 højdemeter



Det var et fremragende vejr hele dagen  ca .25-30 grader.
Starten gik og det var landevejskørsel nedad i begyndelsen og senere
 vandret ca 15 km indtil vi kom til stigningen.
Det er et kæmpefelt at sende afsted ,der er vel 800-1000 ryttere. 
Vi ved ikke hvor mange der er udgået, men det er vist en del. 
Men folk kører egentlig pænt og det fungerer sikkert så godt 
vel  især pga de gode hydrauliske skivebremser MTB cykler har. 
Så vi så ingen uheld .
Danskerne i vores klasse holdt helt oppe foran i boxen og vi holdt næsten sidst,
 fordi vi var sent på den. Men efter et stykke tid var vi oppe ved dem 
De kørte også fint frem igennem feltet. Så vi kom nok 200 placeringer frem 
inden stigningen på 20 km begyndte. På et tidspunkt kom der noget meget stejlt 
og så suste Thomas afsted. Jeg ventede til det blev lidt fladere , 
så efter at have vekslet et par bemærkninger med dem
måtte jeg afsted efter Thomas og vi så dem ikke mere. 
Det tog 15 minutter at halse op til ham. 
En lidt hård start på dagen og generelt kørte feltet her fremme også pænt hurtigt, 
så jeg lå med ca 80 % af maxpuls  hele vejen op. Opstigningen var grusveje og asfaltveje.
Super flotte panoramaudsigter mange steder på turen






Der kom nogen fine spor og skovstier ned af efter 35 km og så gik det op igen til 1500 meters højde.
På toppen begyndte den 30 km lange nedkørsel . Ganske vist ikke uafbrudt. 
Det gik lidt op en gang imellem
Men generelt gik det fra 1500 meters højde ned til 200 meters højde på 30 km.
Det var sjovt og blandet grus og skovspor og singletrail og sluttede med dagens lange 
Enduro challenge  som startede lidt fesent med grusspor ,men endte i rimelig hardcore klippepartier
Men en rigtig Enduro hvor det også går lidt op indimellem.
Så skulle vi op igen fra 200 til 1000 meter . Enten har jeg ikke så ondt i røven mere på de stejle
 stykker eller også har jeg bare vænnet mig til smerten.
 Det kan også være det var fordi jeg var ca  4  kg lettere uden rygsæk og for meget vand herom senere
Vi kørte og   kunne se ned over Trento by hvor målet var nede. 
Vi vidste også der ville være en lang singletrail afslutning og vi blev ikke skuffet.
For 117. gang har vi dog aftalt at de der 180 grader Switchback sving. 
Dem skal vi have lært
Det ville bare være sjovt i Harzen og i  andre bjerge hvis man kan køre dem. 
Det kan vi ikke endnu og dem var der en række af lige en overgang
Vi sluttede igen med kæmpesmil på læben mens vi kørte ind i Trento by til mållinien.
De andre danskere i vores klasse kom ind 17 minutter efter.
6. Etape er slut og vi har næsten gennemført Transalp.
Her er video fra dagens etape:




7.og sidste etape imorgen
Vi mangler en etape i morgen. Den første og sidste etape har kun sværhedsgrad 4 ud af 5 stjerner, 
så vi regner allerede med at være i mål ca. kl 1330.
Den første stigning i morgen begynder umiddelbart efter start og vi skal 1500 højdemeter op
Med 7 % i gennemsnit .

Begge vores familier med kone og børn vil være i målet og det bliver fedt at blive modtaget af dem.
Et lang og fedt projekt for os 2 vil være slut. Men det har været fedt. Alle de fede træningsture ved Silkeborg og omegn, Harzen og Garda mm. Alt nørderiet med detaljer udstyr  osv.
Vi har haft et perfekt teamsamarbejde og der har ikke været et surt eller ondt ord imellem 
os hverken i træning op til eller under løbet. 
Vi har bare diskuteret det der skulle diskuteres og blevet enige what to do
Så ud over Thomas styrt i efteråret og mine 2 brækkede kraveben og lidt arbejde der
 drillede er træningen også gået perfekt
Kriser ?
Der er flere der har spurgt om vi slet ikke har haft nogen kriser under løbet 
. Helt ærlig nej det har vi faktisk ikke. Ikke en  gang den dag det regnede hele tiden.
 Det var vi forberedt på . Det kunne sagtens have været meget koldere og det havde vi også 
udstyr med til at klare. Hvis det var blevet ved i dagevis havde vi også rustet os til det. 
Det havde vi talt om .Vi synes også det var en fed etape alligevel . Vi havde det fint.
 Benene har været gode hele vejen og udholdenheden vi har trænet 
gjorde at vi hurtigt kom os over anstrengelserne hen over dagen.
Ligeledes var vi helt klar og friske  hver morgen . 
De mange lange træningsture vi har haft, gjorde at kommunikation og aftaler kørte
 helt perfekt og vi vidste hele tiden hvor vi havde hinanden.
Det var også det vi havde aftalt at vi skulle være så god form at vi ville nyde turen, 
Det har vi også gjort.
Jeg antager vi kommer sikkert i mål imorgen,så skal vi feste lidt og herefter
 holde ferie med vores familier i en uge nede ved Garda
Bloggen bliver nok først opdateret nogle dage senere.
Om vi skal ud at cykle i ferien?
Ja selvfølgelig Ha Ha
Jeg regner ihvertfald med at skulle vise Jette nogle af de spor vi kørte i påsken på træningsturen.
Det glæder jeg mig til
Uden rygsæk
Jeg kørte uden rygsæk i dag. Det er jo mange overvejelser værd om det er med eller uden.
Nu kommer der lige et nørdet indlæg om det for dem som er interesserede i det.
Fordi hvad skal man egentlig medbringe på sådan en Transalp tur?
Jeg vil mene at nogen gange er det nødvendigt med en rygsæk ,
men den kan undværes 
de fleste gange hvis man gerne vil.
 Det har jeg fundet ud af nu.
Hvis man tjekker vejrudsigten dagen før kan man jo tilpasse udstyret efter det.
 Jeg har fundet ud af at ben og ærmer og lange handsker ikke var nødvendigt for mig på noget
 tidspunkt. Ikke engang på 2.Etape hvor så mange udgik. 
Den gode regnjakke (Endura Flyte jacket) og evt Endura regnbukserne som er så kanon
 skal jeg kun bruge når det er under 10 grader eller de melder regn over en hel dag.
Jeg har godt nok brug for meget vand på sådan en varm dag 
og behovet er måske 6-7 liter på den 100 km rute.
Men vi har jo fundet ud af at depoterne virker, så jeg drak 1 liter vand i startboxen inden vi kørte 
og havde 2 dunke med  (1,5 liter)når vi så kom til 1.depot ved 40 km drak  jeg 1 liter der 
og  2 dunke med på cyklen og i sidste depot ved 80 km var det nok med at drikke 
 1 liter og en dunk med på cyklen.
Det gik fint på den måde. Man skal selvfølgelig bare hele tiden være opmærksom på
 at drikke når chancen byder sig .Det er nemlig ikke så tit på sådan en tur.
 Med rygsæk er det jo ingen sag at drikke hvor som helst på ruten.
Øvrig energibehov dækkede jeg også i depoterne.
Så det jeg skulle have i lommerne var blot:
  • ·         Multitool
  • ·         Lille letvægtsregnjakke ( den kan gøre det ud for ærmer eller bruges i nødsituationer)
  • ·         3 gel
  • ·         Plastpung med ID, Creditkort, blå sygesikringskort, penge, painkillers
  • ·         1 letvægts slange
  • ·         Lille pose med (bremseklodser, geardrop, lynlapper til dæk og slange, tape, strips, ekstra kædeled, dæktryksmåler.
          Øvrigt udstyr:
  •  ·         GPS med kortviser mener jeg er et must. Man kan køre forkert og få brug for det
  • ·         Jeg kører også med Go pro kamera på styret det vejer vejer 250 gram .

Thomas har cykelpumpen og en  leatherman samt førstehjælpspakke.

Den eneste overvejelse der er  tilbage ,er om man vil køre uden den sikkerhed
 som det indbyggede rygskjold giver.
Jeg tænker at jeg bruger den ikke hjemme i DK og der er det jo lige så farligt som her.
Men jeg havde forstillet mig at det var et must at have rygsæk på.
Men det er det ikke nødvendigvis altid efter min mening.
Det er jo et temperamentspørgsmål, men det var skønt at cykle uden rygsæk 
.Så er det sagt.
En sidste ting for nørder. Der ligger dunke og flyder overalt som bliver tabt.
 Det ville jo være en katastrofe hvis det skete sådan en dag for mig.
 Så jeg ville ikke gøre det uden dette lille Thomas Hannibal patent med en elastik der holder 
dunken sikkert på plads.(se foto)
På den lodrette flaskeholder  er bunden nappet af så den står dybt i holderen 
så den ryger heller ikke af.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar