MTB 7130+

MTB 7130+
Verdens bedste MTB klub

søndag den 27. juli 2014

7.Etape Craft BIKE Transalp 2014 -We did it !



7.Etape Craft BIKE Transalp 2014  - Final Stage
Trento-Riva Del Garda
63 km-2325 højdemeter


Regnvejr

Så var vi kommet til sidste etape. Det var regnvejr  og rytterne stod I startområdet under alle  teltene hvor det var muligt ,helt frem til starten gik.
Ifølge vejrudsigten skulle regnen  stilne meget af ved 9 tiden når starten gik.
På en måde var det rigtigt.
Istedet for regn begyndte det at vælte ned med vand fra oven I voldsomme mængder.
Det var mere end regn.
Det gjorde det så I 3 ½ time frem til kl 1230.
Vi skulle ca 1500 højdemeter op på 18 km.
Det var først rimelig stejt på asfaltcykelstier op igennem byen og feltet var tæt.
Man kunne godt mærke at de langt de fleste tog det roligt og nu var fokus på at gennemføre.
Når det er så kraftig regnvejr bliver alt jo meget hårdere og det bliver også mere farligt pga mudder .
Mudder er et upålideligt underlag, så man skal være meget agtpågivende.
Det sænker naturligvis også farten, så hovedfeltet ville nok blive en time forsinket I forhold til at det havde været tørvejr.
Jeg selv havde det også på den måde, stille og roligt og sikkert.
Der var ingen grund til ikke at gøre det.
Selv da de andre danskere I vores klasse kom forbi os I sidste depot, fortsatte jeg bare I det tempo jeg fandt passende.
Vi var jo også en time foran sammenlagt og havde vundet 5 andre etaper.




Modmudder

Da vi kom ud af byen kørte vi ind I skoven og et langt stykke af opstigningen gik op af singletracks og skovstier.
Det væltede ned imod os af mudder og vand.
De mange ryttere kørte det op ,så flere steder måtte man trække fordi mudderet var så tykt.
Det var en barsk omgang.
Feltet var godt spredt ud ,så på den måde fungerede det fint.
De sidste 500 højdemeter til toppen var hovedsageligt på grusveje.
Da vi endelig nåede toppen var der en nedkørsel på 10 km ca 1000 højdemeter.
Heldigvis hovedsageligt på grusveje. Jeg (og sikkert alle de andre også) var overhovedet ikke I humør til for mange mudrede singletracks.
Næste bjerg var knap så højt men mere intens med stejlhed Ca.  9 % gennemsnitlig stigning.
Ensformig og på grusveje.
Det skulle bare overståes.

Sidste bjerg på Transalp

BOM ! Så var sidste bjerg  i dette Transalp besejret !

Nedkørslen startede  med skønne asfaltcykelstier og der kom lidt fart på cyklen.
Regnen var stoppet .
Garda søen lå som næste stop  efter en lang nedkørsel og vandret asfalt til sidst.
Efter cykelstien kom der mudrede singletrack og den sidste Enduro challenge.
Den var også noget speciel og potential ret farlig.
Meget af den var på meget klippefyld og stenet underlag og på grund af stejlheden var det blevet til en slags lavtvandet flod man kørte i.
Glat og mudret.
Hvis man kørte i vandet hvor det løb havde man rimelig grip for der var ikke så meget mudder.
Der kom  en rytter gående nedad med sit bøjede Carbon hjul og der var 20 km til mål- Surt for ham
Det skulle helst ikke ske for os.

De fede asfaltcykestier

Vi kom sikkert igennem det og nu kom de fede asfaltcykelstier igen og vi susede nedad på dem.
Ind imellem fik man lige et glimt af Gardasøen .
Vejret var igen dejligt og man kunne så småt begynde at fejre et gennemført Transalp inde I sit hoved.
Et sidste stykke med fladt asfalt ind mod Riva og lidt fart på cyklen og så kom vi ind I byen.
Når vi har kørt igennem byerne har der være rutefolk ved alle kryds og overkørsler og  de har stoppet traikken så man bare kunne køre igennem.
Det har bare fungeret og det gjorde det naturligvis også her.
Virkelig en fed fornemmelse at suse igennem byen.
En rigtig MTB`er der kommer ned fra eventyr I bjergene .
Ned i den pæne civiliserede by med turister i pænt sommertøj
Cykel og rytter smurt ind I mudder fra top tilt tå. 
Det er god MTB stil !

MEGA fed fornemmelse !

Endelig I mål !

I mål området I første sving stod vores familier med flag og et stort banner hvor der
Stod “Daddy Cool og Thomas ,vi er stolte!”
Helt fremme ved målområdet stod Daniel, Stephen og Ann som sædvanlig og lykønskede.
Og havde åbnet små flasker champagne til os
Søde Ann havde lavet et dannebrog til os hver med en sød personlig hilsen.
Sofie ,Kent og lille Sigurd var der også .
 Det var virkelig SUPERFEDT!
Kramme kunne vi ikke for vi var smurt ind I mudder .
Så kom familien hen og vi stod bare og nød hinandens selskab og fejringen, den gode stemming  I målomreådet og de mange ryttere der kom ind og fejrede det med deres nærmeste.
Der havde vist været nogle meget rørende scener ind imellem sagde de andre-
Vi fik spulet cyklerne og os selv og fik noget normalt sommertøj på.
Herefter fik vi vores vores Finisher T-shirt og medalje på som vi kunne gå og sole os med.
Vi sluttede med en fælles middag/øl sammenkomst på en restaurant terrasse I målområdet allesammen.
ML og Sine havde også gennemført  og de sidste etaper I solostil.
Virkelig flot -jeg er virkelig imponeret af de 2 piger
Det er virkelig MEGA sejt  !!
De gjorde det på hver deres måde ,med hver deres taktik.
 Det er altså noget af en bedrift.



Vi blev nr.76  sammenlagt i Masterclass  i tiden 46 timer og 10 minuter.  ud af de 134 teams i den klasse der gennemførte( og bedste danskere! vigtigt ha ha ;) ;) ). Der var godt nok mange der udgik.
 Egentlig et meget godt resultat når man tænker på at vi ingen bjerge har i Danmark.

Her er en video fra dagens etape:

https://www.youtube.com/watch?v=K6VneuTSygI





Blogger

Nu er jeg jo så pludselig blogger,
Ha Ha !
Den havde jeg ikke lige set komme.
Men bloggen er ihvertfald ikke helt slut.
For jeg har optaget en hel del på mit GO Pro kamera ,på 250 gram som jeg møjsommeligt har slæbt op og ned af bjerge.
Jeg håber der kommer nogle fede film ud af det.
Jeg tror allerede jeg vil gå igang med at lave en af første halvdel af etappe 5.
“That’s real mountainbiking”
som jeg tænker tilbage på, som nærmest  er essensen af en Transalp
Men jeg ved ikke om jeg kan få den uploaded på youtube denne uge ,da der kun er internet I receptionen. Vi får se.

Ihvertfald har det været fedt at skrive denne blog for det er lige som på en måde blevet bearbejdet allerede og kommet ud af kroppen.
Fordelen er jo også at jeg  selv  kan gå tilbage og læse det nu .For ellers er det svært at huske.
Det mærkelige ved det hele er at jeg overhovedet ikke har følt mig træt under hele løbet.
Hverken om morgenen eller om aftenen efter løbet.
Mit søvnbehov har været minimalt, så jeg har nogen gange lavet bloggen sent om aftenen eller nærmest om natten.
Det har også været nødvendigt for hotellernes netværk virker ofte ikke pga overbelastning om aftenen.
Min mening var også at kunne give inspiration og hjælp til andre der skulle få lyst til at prøve
En Transalp.
Jeg søgte selv meget inspiration på denne måde I vores forberedelser.

Kan Transalp anbefales?

Jeg vil helt sikkert  anbefale det til alle eventyrlystne MTB ere !
Det er en storslået oplevelse.
Det er ret dyrt vil jeg sige.
Alene løbsbillet og hotel koster ca. 10.000 kr pr.person
Så afhængig af hvor meget udstyr man har I forvejen og hvor meget man vil gøre ud af træningsophold I bjerge o.lign.,samt bikefit, træningsprogrammer mm bliver det jo kun dyrere derfra.
Jeg vil anbefale at få minimum en hjælper med ,som kan hjælpe med logistik ,som der er en pokkers masse af. 
Der kan opstå uventede situationer ,som det kan være svært at forudsige.
Det fordyrer jo også projektet ,men det kan blive afgørende  for at det lykkedes
og oplevelsen bliver helt sikkert bedre.
Jeg havde indtryk af at Stephen, Daniel og Ann fik sig en stor oplevelse ved at være med som hjælpere.
Men de fik ikke slappet meget af, for der var rigeligt at se til.
Udover det vil jeg sige at man får en meget bedre oplevelse jo bedre trænibgstilstand man er i.
Det er udholdenhedstræning der kræves og den kan man ikke opnå på 1- 2 månder hvis man ikke har niveauet  I forvejen.
Så  man skal være vant til at side I sadlen mange timer I træk og flere dage I træk.
Teamsamarbejdet er vigtigt.
Man bør cykle mange af de lange ture sammen  med sin teammakker og få testet udstyr og kommunikation og aftaler på plads.
Træning I hverdagen som interval, tempo og restitutionstræning kan man jo sagtens gøre alene eller med andre cykelvenner
Jeg har ca. trænet I sadlen 10 timer om ugen siden januar.(og øget det I maj-juni)
Men sidste år cyklede jeg også meget ,dels fordi jeg jo kan lide det men også fordi jeg vidste vi skulle til TA ,så der kom der også mange lange ture ind.
Jeg jagtede meget de lange ture og højde meter og I 2013  (fra feruar til februar) kørte jeg  100.000 højdemeter


Transalp igen ?

Vil jeg gøre det igen ?

Det vil jeg ikke afvise ,men umiddelbart nej.
Det var en storslået oplevelse og en del af oplevelsen har også været forberedelserne og teamsamarbejdet.
Grunden til at jeg umiddelbart siger nej er at der er så mange andre muligheder for at opleve alperne på en MTB.
Jeg tænker her på guidede ture som der er en del af.
 Jette og jeg havde en guidet tur på Mallorca sidste år på 6 dage  gennem Tramuntana bjergene og det var lige så fantastisk.
Bare I et mere roligt tempo og langt mere en nydelse og behageligt.
Et løb som Tranalp ER et løb på god tog ondt.
Der har den her nerve, spænding, Intensitet og stress som der hører sig til I et løb.
MTB handler også om at få oplevet og set noget og køre de fede spor i de store bjerge,
 enten på egen hånd eller med guides.
Med guides er det lidt som en fællestur hvor der forventes et vist niveau ,alt efter hvor svær en tur man tilmelder sig.
Men både Jette og jeg kan deltage sammen og det vil jeg gerne .
Vi havde en vanvittig fed tur på Mallorca og der ligger forhåbenlig mange lige så fede eventyr ude I fremtiden og venter.

Nu sidder jeg så her I Garda og kan se frem til en uges ferie med familien Det bliver dejligt

Og så få fordøjet indtrykkene.



fredag den 25. juli 2014

6.Etape Craft BIKE Transalp 2014

6.Etape Craft BIKE Transalp 2014 
Kaltern-Trento
99,25 km
2894 højdemeter



Det var et fremragende vejr hele dagen  ca .25-30 grader.
Starten gik og det var landevejskørsel nedad i begyndelsen og senere
 vandret ca 15 km indtil vi kom til stigningen.
Det er et kæmpefelt at sende afsted ,der er vel 800-1000 ryttere. 
Vi ved ikke hvor mange der er udgået, men det er vist en del. 
Men folk kører egentlig pænt og det fungerer sikkert så godt 
vel  især pga de gode hydrauliske skivebremser MTB cykler har. 
Så vi så ingen uheld .
Danskerne i vores klasse holdt helt oppe foran i boxen og vi holdt næsten sidst,
 fordi vi var sent på den. Men efter et stykke tid var vi oppe ved dem 
De kørte også fint frem igennem feltet. Så vi kom nok 200 placeringer frem 
inden stigningen på 20 km begyndte. På et tidspunkt kom der noget meget stejlt 
og så suste Thomas afsted. Jeg ventede til det blev lidt fladere , 
så efter at have vekslet et par bemærkninger med dem
måtte jeg afsted efter Thomas og vi så dem ikke mere. 
Det tog 15 minutter at halse op til ham. 
En lidt hård start på dagen og generelt kørte feltet her fremme også pænt hurtigt, 
så jeg lå med ca 80 % af maxpuls  hele vejen op. Opstigningen var grusveje og asfaltveje.
Super flotte panoramaudsigter mange steder på turen






Der kom nogen fine spor og skovstier ned af efter 35 km og så gik det op igen til 1500 meters højde.
På toppen begyndte den 30 km lange nedkørsel . Ganske vist ikke uafbrudt. 
Det gik lidt op en gang imellem
Men generelt gik det fra 1500 meters højde ned til 200 meters højde på 30 km.
Det var sjovt og blandet grus og skovspor og singletrail og sluttede med dagens lange 
Enduro challenge  som startede lidt fesent med grusspor ,men endte i rimelig hardcore klippepartier
Men en rigtig Enduro hvor det også går lidt op indimellem.
Så skulle vi op igen fra 200 til 1000 meter . Enten har jeg ikke så ondt i røven mere på de stejle
 stykker eller også har jeg bare vænnet mig til smerten.
 Det kan også være det var fordi jeg var ca  4  kg lettere uden rygsæk og for meget vand herom senere
Vi kørte og   kunne se ned over Trento by hvor målet var nede. 
Vi vidste også der ville være en lang singletrail afslutning og vi blev ikke skuffet.
For 117. gang har vi dog aftalt at de der 180 grader Switchback sving. 
Dem skal vi have lært
Det ville bare være sjovt i Harzen og i  andre bjerge hvis man kan køre dem. 
Det kan vi ikke endnu og dem var der en række af lige en overgang
Vi sluttede igen med kæmpesmil på læben mens vi kørte ind i Trento by til mållinien.
De andre danskere i vores klasse kom ind 17 minutter efter.
6. Etape er slut og vi har næsten gennemført Transalp.
Her er video fra dagens etape:




7.og sidste etape imorgen
Vi mangler en etape i morgen. Den første og sidste etape har kun sværhedsgrad 4 ud af 5 stjerner, 
så vi regner allerede med at være i mål ca. kl 1330.
Den første stigning i morgen begynder umiddelbart efter start og vi skal 1500 højdemeter op
Med 7 % i gennemsnit .

Begge vores familier med kone og børn vil være i målet og det bliver fedt at blive modtaget af dem.
Et lang og fedt projekt for os 2 vil være slut. Men det har været fedt. Alle de fede træningsture ved Silkeborg og omegn, Harzen og Garda mm. Alt nørderiet med detaljer udstyr  osv.
Vi har haft et perfekt teamsamarbejde og der har ikke været et surt eller ondt ord imellem 
os hverken i træning op til eller under løbet. 
Vi har bare diskuteret det der skulle diskuteres og blevet enige what to do
Så ud over Thomas styrt i efteråret og mine 2 brækkede kraveben og lidt arbejde der
 drillede er træningen også gået perfekt
Kriser ?
Der er flere der har spurgt om vi slet ikke har haft nogen kriser under løbet 
. Helt ærlig nej det har vi faktisk ikke. Ikke en  gang den dag det regnede hele tiden.
 Det var vi forberedt på . Det kunne sagtens have været meget koldere og det havde vi også 
udstyr med til at klare. Hvis det var blevet ved i dagevis havde vi også rustet os til det. 
Det havde vi talt om .Vi synes også det var en fed etape alligevel . Vi havde det fint.
 Benene har været gode hele vejen og udholdenheden vi har trænet 
gjorde at vi hurtigt kom os over anstrengelserne hen over dagen.
Ligeledes var vi helt klar og friske  hver morgen . 
De mange lange træningsture vi har haft, gjorde at kommunikation og aftaler kørte
 helt perfekt og vi vidste hele tiden hvor vi havde hinanden.
Det var også det vi havde aftalt at vi skulle være så god form at vi ville nyde turen, 
Det har vi også gjort.
Jeg antager vi kommer sikkert i mål imorgen,så skal vi feste lidt og herefter
 holde ferie med vores familier i en uge nede ved Garda
Bloggen bliver nok først opdateret nogle dage senere.
Om vi skal ud at cykle i ferien?
Ja selvfølgelig Ha Ha
Jeg regner ihvertfald med at skulle vise Jette nogle af de spor vi kørte i påsken på træningsturen.
Det glæder jeg mig til
Uden rygsæk
Jeg kørte uden rygsæk i dag. Det er jo mange overvejelser værd om det er med eller uden.
Nu kommer der lige et nørdet indlæg om det for dem som er interesserede i det.
Fordi hvad skal man egentlig medbringe på sådan en Transalp tur?
Jeg vil mene at nogen gange er det nødvendigt med en rygsæk ,
men den kan undværes 
de fleste gange hvis man gerne vil.
 Det har jeg fundet ud af nu.
Hvis man tjekker vejrudsigten dagen før kan man jo tilpasse udstyret efter det.
 Jeg har fundet ud af at ben og ærmer og lange handsker ikke var nødvendigt for mig på noget
 tidspunkt. Ikke engang på 2.Etape hvor så mange udgik. 
Den gode regnjakke (Endura Flyte jacket) og evt Endura regnbukserne som er så kanon
 skal jeg kun bruge når det er under 10 grader eller de melder regn over en hel dag.
Jeg har godt nok brug for meget vand på sådan en varm dag 
og behovet er måske 6-7 liter på den 100 km rute.
Men vi har jo fundet ud af at depoterne virker, så jeg drak 1 liter vand i startboxen inden vi kørte 
og havde 2 dunke med  (1,5 liter)når vi så kom til 1.depot ved 40 km drak  jeg 1 liter der 
og  2 dunke med på cyklen og i sidste depot ved 80 km var det nok med at drikke 
 1 liter og en dunk med på cyklen.
Det gik fint på den måde. Man skal selvfølgelig bare hele tiden være opmærksom på
 at drikke når chancen byder sig .Det er nemlig ikke så tit på sådan en tur.
 Med rygsæk er det jo ingen sag at drikke hvor som helst på ruten.
Øvrig energibehov dækkede jeg også i depoterne.
Så det jeg skulle have i lommerne var blot:
  • ·         Multitool
  • ·         Lille letvægtsregnjakke ( den kan gøre det ud for ærmer eller bruges i nødsituationer)
  • ·         3 gel
  • ·         Plastpung med ID, Creditkort, blå sygesikringskort, penge, painkillers
  • ·         1 letvægts slange
  • ·         Lille pose med (bremseklodser, geardrop, lynlapper til dæk og slange, tape, strips, ekstra kædeled, dæktryksmåler.
          Øvrigt udstyr:
  •  ·         GPS med kortviser mener jeg er et must. Man kan køre forkert og få brug for det
  • ·         Jeg kører også med Go pro kamera på styret det vejer vejer 250 gram .

Thomas har cykelpumpen og en  leatherman samt førstehjælpspakke.

Den eneste overvejelse der er  tilbage ,er om man vil køre uden den sikkerhed
 som det indbyggede rygskjold giver.
Jeg tænker at jeg bruger den ikke hjemme i DK og der er det jo lige så farligt som her.
Men jeg havde forstillet mig at det var et must at have rygsæk på.
Men det er det ikke nødvendigvis altid efter min mening.
Det er jo et temperamentspørgsmål, men det var skønt at cykle uden rygsæk 
.Så er det sagt.
En sidste ting for nørder. Der ligger dunke og flyder overalt som bliver tabt.
 Det ville jo være en katastrofe hvis det skete sådan en dag for mig.
 Så jeg ville ikke gøre det uden dette lille Thomas Hannibal patent med en elastik der holder 
dunken sikkert på plads.(se foto)
På den lodrette flaskeholder  er bunden nappet af så den står dybt i holderen 
så den ryger heller ikke af.





torsdag den 24. juli 2014

5.Etape Craft BIKE Transalp 2014 -Thats real mountaibiking !

5.Etape Craft BIKE Transalp 2014 

Sarntal til Kaltern
67 km 2785 Højdemeter



Som om de andre etaper ikke var "real mountainbiling ", for det var de ,men den her etape
var altså helt fantastisk på især første halvdel. Jeg fik heldigvis optaget alt det vigtigste og det må da blive en af  da en af de bedste film jeg har lavet. Det bliver bare forbandet svært at klippe i den.
Men jeg håber optagelserne blev gode og til jeg får tid til at sidde og nørde med det.

Den lille bjergby Sarntal var alle åbenbart ude at heppe os afsted.Der var ihvertfald forrygende opbakning.Vejret var overskyet og 20-25 grader. Perfekt cykelvejr !

Det var lige på og hårdt vi skulle køre fra 1000 meters højde op i 2000 meters højde på ca 10-11  km (ca 9-10 % stigning)
Det var en jævn stigning uden det blev altfor stejl - Alpe d´Huez er godt nok 8,5 % men i det her løb er det ikke slemt. Det er ihvertfald fint for mig når det er under 10-12 %, når vi kommer over 12 % stigning er det Thomas der presser .De 8 kg, han er lettere end mig har Newton altså lavet regler for hvordan det fungerer. Og de virker i praksis. Men når vi kører på det flade og de mindre kraftige stigninger er det mere mit land. Så her til morgen da vi kørte op igennem feltet (som vi plejer)og sagde god tur til ML,Sine og Nordic Ladies gik det egentlig ganske godt. Thomas prustede en del ( nærmest småklagede sig ) Det var faktisk dejligt at høre for en gangs skyld :), Det gik forbavsende hurtigt op til trægrænsen og vi var igen oppe hvor køerne gik og det sidste stykke op var i det åbne landskab med køer og singletrail op til toppen. Man kunne se den lange række af ryttere hele vejen op.
Det så fedt ud,men alle var nød til at køre samme hastighed det sidste stykke op ,da der kun var det smalle spor.
Der ville normalt være en panoramaudsigt af den anden verden ,men desværre ikke idag.
Vi var nærmere cyklet op i en sky .så man kunne ikke se vildt langt. Oppe på toppen er det sådan et heksested med en masse små stabler af sen som ser meget spektakulært ud.






Nedkørsel på 1800 højdemeter

Så skulle vi ifølge roadbook køre 1800 højdemeter ned på ca 18 km !
Det har jeg alligevel aldrig prøvet før. Der var lovet downhillpartier mm.
Først kørte vi på singletrails ned mellem køerne .2 gange gik der en alpeko ud foran mig på sporet.
Det var på en eller anden måde fedt og den var altså ligeglad med at vi kom drønende der.
Inden træerne begyndte kom der et lang downhillagtigt parti på store klippestykker der var smurt ind i vand og mudder.Det var virkelig sjovt og spændende at køre.Heldigvis var det bredt så  man kunne overhale dem der trak eller kørte langsommere.
Efter det en del klippe og mudrede stykker . Senere bare klippe -rødder mm.
Herefter vár det bare en fed blanding af grusveje,skovveje,singletrails,asfaltcykelstier i en fed fed variation.
 Der var var bare fart på og det var sjovt.
Eneste minus var at enkelte steder hvor det var svært og teknisk (det er det nogen af os kan lide og glæder os til),så var der nogle der ikke turde køre det og det forårsagede at alle var nød til at trække.Det var ikke alle steder at begge dele kunne lade sig gøre. Lidt ærgerligt .Men når der nu var så overvældende meget af det hele måtte man bare leve med det .
Afslutningen var en Endurochallenge og den var forrygende ,men i sidste halvdel blev den spoleret af folk der trak.

Her er filmen fra mit Go Pro af nedkørslen på 18 km og 1800 højdemeter

18 km nedkørsel 

https://www.youtube.com/watch?v=nsLAxwJ79pM






Nede i dalen kørte vi på cykelstier hen til næste bjerg som var lidt mere stejlt .Her var det igen 1000 højdemeter op med 11 % gennemsnitlig stigning.
På toppen gik det op og ned i en blanding af spor -grusveje + 2 rigtig nasty vandrestier hvor man skulle trække og slæbe sin cykel.Det var p.... hårdt da det var i kravle-klatrestil med cykel ind imellem. Herefter var der 20 km hovedsagelig nedkørsel med blandet grus og singletrails ,som til forvekling lignede danske singletrail i skove når de er allerbedst.



De andre danskere i vores klasse mødte vi igen i et vanddepot 10 km før mål.Jeg var lige væltet på nogle rødder og stod og fiksede noget med kæden ,da de kom forbi. Nå for pokker ,det  gik ikke så vi hjernede efter og kørte forbi og kom i mål 4 minutter før trods vi kørte lidt forkert.
Lidt drengerøv bliver man nød til at være .

Fed stemning i målområdet og de 2 seje tøser ML og Sine kom i i fin stil

Vi kom i mål kl 1510 efter 6 tog 6 minutter.

Her er en video fra dagens etape:
https://www.youtube.com/watch?v=K3SThYALtJc


Vi bor på Genusshotel der har hele pakken med Diverse wellnessbade -pool med mere og en super restaurant så vi havde lidt wellness og super fællesmiddag .Rigtig hyggeligt.Man kommer bare bagefter med alle de ting man skal have styr på til næste dag.Men det må vi ordne imorgen tidlig.
Billedet er taget af en fuld nordmand så søde Ann er desværre ikke med på billedet



Morgendagens MTB menu hedder Kaltern til Trento 98 km og 2894 højdemeter
Der venter en nedkørsel på 30 km !! Vejret er lovende med overskyet og 15-25  grader

Højde og ruteprofil her:

http://www.bike-transalp.de/en/route/kaltern-trento.html


onsdag den 23. juli 2014

4.Etape Craft BIKE Transalp 2014 - FANTASTISK

4.Etape Craft BIKE Transalp 2014
73 km¨2646 højdemeter


Vejret og vejrudsigten var super ,sol og skyer ca 25 grader.
Det kunne kun blive en god dag
Ruteprofilen så lidt speciel ud. Jeg har ihvertfald aldrig før prøvet en 1800 Højdemeter stigning op til 2000 m højde. Men det er jo det vi er kommet for ,så vi glædede os til at komme igang.









Idag gik starten i blokkene med 5 minutters mellemrum fordi vi hurtigt kom til smalle spor ,så vi var først igang 920.
Det gav alligevel ½ times ventetid og løbet var først for alvor igang  og feltet spredt udved 1000 tiden.
Først skulle vi over 2 små bjerge ,pænt stejle og ned af fine spor,Rigtig fin start.

Så endte vi nede i Vinschaudalen igen og kørte på de fede cykelstier ca 20-25 km.
Det var lige noget der passede mig. Jeg har nemlig trænet en del tempokørsel på MTB her i foråret
Så jeg var lokomotiv og så drønede vi bare afsted og pulsen på 83-85 % .Vi kom godt frem i feltet der, for der var mange der kørte og nød turen i æbleplantagerne. Det gjorde vi også, bare på en anden måde :)

Depoterne

Midt i denne tempokørsel var første depot. Depoterne som der er mindst 2 af på hver etape er vi begyndt at satse på.Vi tager næsten ikke noget med selv .Men tilpasser efter hvor de ligger. Nogen synes ikke det er så godt ,men vi synes det er helt fint.
Der er peanuts,nødde/frugtmix,kager,appelsinbåde,agurker,bananer,vandmeloner,energibarer,energi gel,energidrik og vand.Hvad mere har en mountainbikerytter brug for.

Bjerget

Efter 33 km var vi fremme ved bjerget, Menuen lød på 25 km op af bjerget ca 1800 højdemeter ifølge roadbook.
Det var bare at gå i gang .Det var heldigvis meget blandet .En gang imellem singletrail,så lidt asfalt,så lidt grus.Stigningsprocenterne var også meget forskellige fra 4 % til 25 %.
På et tidspunkt på en af de rigtig stejle lagde jeg mærke til at 3-4 tråd i laveste gear gav en højdemeter på gps en.Så ved man at det er stejlt. Heldigvis var det ikke sådan hele tiden.



Toppen

Da vi omsider nåede toppen i 1950 meters højde var virkelig flot der gik en masse alpekøer  og græssede med deres bjælder der ringede konstant. Der var panorama af den anden verden hele vejen rundt. Det var virkelig fantastisk.Jeg har aldrig set det før og så lige det at man havde cyklet hele vejen derop  gjorde det ekstra fedt.
Det var nok lige præcis sådan noget vi havde drømt om at opleve mens vi cyklede i vinters eller svedte på spinningcyklen.






Oven i hatten kom der nogle super spor ala dem man sommetider har siddet og savlet over på youtube.

Vi var godt nok blevet overhalet ret tidligt af de andre danskere i vores klasse.Men trods det stoppede vi mange gange på turen og tog billeder mm. Jeg har da også fået en del optaget på Go Pro kameraet.
Danskerne må vi tage os af senere. Vi er 40 minutter foran sammenlagt så vi har lidt at give af.

Trailorgie

Det gik lidt op og ned på de  her spor og endte ud i en lang grusnedkørsel med fuld fart  ned til 1700  meters højde og så begyndte festen for alvor med singletrail og til aller sidst en Endurochallenge med tidstagning.
 I beskrivelsen af ruten brugte de ordet Trailorgie !
 Et fantastisk ord og helt nyt for mig,Men meget passende faktisk.
Det var helt fantastisk,meget teknisk svært og stejlt ,Men det kunne køres pænt hurtigt ned mellem træerne. Først et langt parti med rødder og drops.Herefter klipper og drops og til sidst lidt blandet klipper og rødder og til sidst granskov med flowstykker.
Vores tid er ikke kommet op desværre. Men bedste tid var 7 minutter (ufatteligt hurtigt) og dårligste 21 minutter. Vi har nok været et sted midt imellem.
Det føles noget længere for man er super ,super fokuseret.
Man kunne godt have kørt hurtigere for der var en del ryttere på sporet og mange tør ikke køre og trækker og andre kører langsomt.Så det er endnu en udfordring at komme forbi dem.
Asfalt de sidste 3 km ind i målet i Sarntal (Sarntheim) med et kæmpe smil på læben.

Overraskelse

Hvad pokker!! Der stod da nogle kendte ved målstregen og heppede . nemlig Jess Robert og Trine med deres 3 børn. Virkelig en overraskelse og fedt at klubmesteren himself var nede og se arrangentet.
Vejret var jo super og der er en kanonstemning i målområdet. Igen var Ann ,Stephen og Daniel der også .Det er fedt lige at have nogen at vende alle dagens begivenheder med.

Dagens hotel ligger 18 km uden for byen og er det eneste sted vi ikke bor med de andre.
Daniel og Stephen kørte os derop og kommer og henter os imorgen.
De er f..... nogen guttermænd de 2 brødre !!

Morgendagens MTB menu

Imorgen venter der da godt nok noget af en etape 67 km og 2785 højdemeter. Starten er lige på og hård.
Æd et bjerg NU !
1000 højdemeter på 10 km
Herefter forhåbentlig trailorgie He He


Her er en video fra dagens  etape:

https://www.youtube.com/watch?v=x6JXijjQfmE




tirsdag den 22. juli 2014

3.Etape Craft BIKE Transalp 2014 -Kongeetapen

3.Etape Craft BIKE Transalp 2014
Nauders -Naturns
100 km 3365 højdemeter



Starten var fremrykket til kl 8 pga at ruten var så lang og hård.



Foran ventede 100 km og 3365 højdemeter op. Men det fede var at der var 4200 højdemeter ned af bakke.

Der var lovet super etape med høj funfactor.Så vi glædede os en hel del og og var helt klar.
Starten og mål var inde midt i Nauders ,som sagt lige ved vores hotel. M sige det gav kaos i byen når 1000-1200 MTB ere(eller hvor mange der nu er tilbage)  skulle afsted.
Vi skulle starte i Blok C (den sidste)
Igen var det regnvejr og ca. 10 grader. Vi var der i god tid ,så vi stod først i Blok C. Men alligevel kommer vi i den sidste fjerdedel af det samlede felt,da løbet gik i gang. Men det betød ihvertfald at da starten var lige på og hårdt med en stejl stigning og i 2 spor op. Så vi skulle frem i feltet i igennem de 2 spor og vi kørte op i ca 1 time (300 hm op og lidt ned herefter 400 hm op med gennemsnit på 12,5 % til 1800 meters højde) , i de laveste gear . Det gav en lidt hektisk start for det er hårdt og lidt vanskeligt at komme frem i sådan et felt uden at være alt for pushy. Det lykkedes nok alligevel at komme 100  placeringer frem.
Efter vi nåede toppen og lidt ventetid her var etapen for alvor igang og der var masser af plads.
Vi nåede Brüggeralm i 1900 m højde efter 25 km.Så gik festen ellers igang !

Først de sædvanlige grus/skov veje nedkørsler. Herefter singletrack igennem skov og ned over græsarealer.
Det var superfedt.
Så åbnede det sig op og der skulle køres på asfalt cykelstier ! Det har vi gjort en del.Jeg er kommet til at holde af dem. Man tænker " det er ikke det vi er kommet for "MEN Det er ikke cykelstier som vi kender dem i DK.Der er de altid langs en vej .Her ligger der masser af cykelstier ude i landskabet i 3 meters bredde med super asfalt.

Regnen stoppede og den kæmpemæssige Vinschau dal åbnede sig op foran os og det var hamrende flot og vi vidste at nu skulle vi køre nedad i lang tid endnu på den her cykelsti ,som snoede sig på en super fed måde  ned mod dalen. Det var virkelig fedt at lade cyklen løbe med 40 -50 km i timen 8 km ned tror jeg ca. Det var flow når det er bedst og ukompliceret da der ingen modkørende var at se. Stor fornøjelse !!!
Herefter var der depot ved 40 km og efter det kom nogen af de fedeste flowtrails jeg længe har kørt.
Etapen fra 25 til 80 km var en kæmpe fornøjelse med masser af singletrails og de her cykelstier samt en masse små bjerge som ikke gjorde alvorligt ondt. Fedt med singletracks ,men de suger godt i benene.
Fra 25km til 80 km kørte vi langs denne dal op og ned. Når vi var i dalen var kørte vi igennem KÆMPE æbleplantager. Det er helt sindsygt så mange æbler de dyrker her.



Ved 75 km var der depot og der snakkede vi med et dansk team som kører i vores klasse.Vi har kørt fra dem de 2 første dage, så da de forlod  depotet før os kun jeg godt se på Thomas at det var ikke godt det der.
Vi kørte op til dem og efter lidt hyggesnak satte Thomas lidt speed på og jeg måtte jo pænt følge efter selv om jeg næsten ikke gad. Men han havde helt klart fået hugtænder og der var ikke andet at gøre. Vi skal være de bedste danskere i den klasse !Vi kom ind 8 min.før dem .
Vi blev idag nr .88 ud af 158 Det se  ud til at der er udgået 40 teams i vores klasse ud af 200 startende.
Vi er godt nok kommet for at hygge os og får da taget billeder og film.Men der går altså løb i det alligevel.
Det er nærmest umuligt at holde nede.
Generelt kører Thomas forrest og sætter tempoet og jeg følger efter det bedste jeg har lært. Men han er en helvedes karl ,så det er ikke altid lige nemt

Efter 80 km. kom det sidste bjerg, som jeg forventede ville gøre ondt. 900 højdemeter på 8 km op
Ikke så meget at sige til det Udover : Ondt i røven-På med vanten-og laveste gear igen.
Men vi blev fyrsteligt belønnet på toppen med en  nedkørsel på ca 13 km til mål hvoraf de 6 km i træk var virkelig fede singletrails og herefter asfalt ned til mål.
Man kunne høre flere jamre sig over ømme arme på singletrack stykket.
Egentlig en meget fed lyd når man tænker over det :)

FED FED etape vi tog  8 timer og 14 minutter .



Efter etapen disker de lokale op med lidt mad og her i denne dal hvor det er æbler overalt .selvfølgelig æblejuice.Skønt at få hugget en masse i sig hurtigst muligt.
For 2.dag i træk blev vi modtaget af Stephen ,Daniel og søde Ann
Vi havde hotel 400 meter derfra og efter et bad kunne vi sidde og nyde udsigten,nogle alkoholfri weissbier og at se på Stephen  der ordnede vores cykler.Igen et stort TAK for det. En helt igennem UNIK dag !



Her er en video med dagens etape

 https://www.youtube.com/watch?v=uXFlPMJo7t4


Her en film jeg optog af en f nedkørslerne:


https://www.youtube.com/watch?v=gk30C_iok0w