MTB 7130+

MTB 7130+
Verdens bedste MTB klub

onsdag den 25. juni 2014

Transalp træning

Transalp Træning



Første træningspas

Vi havde aftalt en weekend i det tidlige efterår hvor vi rigtig skulle starte på de lidt lange ture.
Først en god lang tur lørdag eftermiddag og så en 110 km dagen efter i Silkeborg.
Men efter 10 km fredag ude på Bjerresporet styrtede Thomas ret alvorligt hen over styret
og landede på ryggen i skovbundet med et kæmpe brag. Lungerne klappede sammen
 og der gik nok 10 minutter før han bare kunne komme op på den ene albue. 
 Der var heldigvis ingen brud, men hjelmen var revnet 11 steder og der gik 2 måneder
 før han kunne cykle igen.
Hans teknik var simpelthen for rusten, så vi tog med andre fra klubben til teknikweekend
på Slettestrand i november. Det var virkelig godt og en Aha oplevelse for Thomas.

Træning generelt

Vi blev efter nogen overvejelser enige om ikke at investere i træningsprogram/vejleder.
Vi mener for det første selv at vi ved en del om træning.
Dels er vi ikke elite og skal opnå et resultat.
Men væsentligst var at vi har familie, job og børn og ikke vil være slave af et program,
men nød til  at kunne være fleksible.
Ligeledes valgte vi ikke at deltage i de forholdsvis dyre MTB marathonløb.
For det første kørte vi masser af marathondistancer hver weekend gratis og
 desuden kunne vi bruge pengene på træningsture til Gardasøen og Harzen.
Så ville vi også have dem som noget fedt at se frem til.
Hele vinteren gik med spinning /hometrainer i hårde intervaller i hverdagene og 1-2 lange ture
på 70-100 km i Silkeborg/Ry/Salten Sø i weekenden.
Jeg lavede ruterne og vi kørte der op 1 time før det var lyst, så vi kunne være hjemme igen
i fornuftig tid.Men der gik alligevel en hel dag med det hver gang.
Turene alene tog typisk
 6-8 timer og var på skovstier og singletrails så farten var lav og der var typisk
1500-2000 højdemeter der skulle cykles.
FEDE -FEDE ture med flotte udsigter-fede tekniske nedkørsler-tekniske passager og
 det var absolut en fornøjelse. Men det var til tider frost, regn og andet ubehageligt vejr,
men det er jo også nødvendigt at få udstyr og personlighed testet under
 trælse forhold, så det tog vi egentlig positivt.
Udover det lærte vi hinanden endnu bedre at kende og nørdede totalt ud med de
sygeste detaljer om udstyr, føde indtag, puls mm.
Vi er begge 2 helt udsyret nørdet med nogle af de der detaljer.
Thomas er maskinmester af uddannelse og er et utrolig teknisk talent.
Der er jeg ikke så talentfuld, men jeg har viljen i hjertet, så jeg kan efterhånden
 lave en del på en cykel.
Grundlæggende har det hele tiden været lange ture i weekenden
og intervaller + tempokørsel i hverdagene.
Tempokørsel på asfalt f.eks. 1 ½ time på lige landeveje hvor man forsøger at holde
pulsen på 83-88 % af maks.
For at vænne sig til en længere belastning som det vil være at køre op af en alpe.

Flere gange også lange ture 2-3 dage i træk for igen at vænne kroppen til det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar