MTB 7130+

MTB 7130+
Verdens bedste MTB klub

søndag den 27. juli 2014

7.Etape Craft BIKE Transalp 2014 -We did it !



7.Etape Craft BIKE Transalp 2014  - Final Stage
Trento-Riva Del Garda
63 km-2325 højdemeter


Regnvejr

Så var vi kommet til sidste etape. Det var regnvejr  og rytterne stod I startområdet under alle  teltene hvor det var muligt ,helt frem til starten gik.
Ifølge vejrudsigten skulle regnen  stilne meget af ved 9 tiden når starten gik.
På en måde var det rigtigt.
Istedet for regn begyndte det at vælte ned med vand fra oven I voldsomme mængder.
Det var mere end regn.
Det gjorde det så I 3 ½ time frem til kl 1230.
Vi skulle ca 1500 højdemeter op på 18 km.
Det var først rimelig stejt på asfaltcykelstier op igennem byen og feltet var tæt.
Man kunne godt mærke at de langt de fleste tog det roligt og nu var fokus på at gennemføre.
Når det er så kraftig regnvejr bliver alt jo meget hårdere og det bliver også mere farligt pga mudder .
Mudder er et upålideligt underlag, så man skal være meget agtpågivende.
Det sænker naturligvis også farten, så hovedfeltet ville nok blive en time forsinket I forhold til at det havde været tørvejr.
Jeg selv havde det også på den måde, stille og roligt og sikkert.
Der var ingen grund til ikke at gøre det.
Selv da de andre danskere I vores klasse kom forbi os I sidste depot, fortsatte jeg bare I det tempo jeg fandt passende.
Vi var jo også en time foran sammenlagt og havde vundet 5 andre etaper.




Modmudder

Da vi kom ud af byen kørte vi ind I skoven og et langt stykke af opstigningen gik op af singletracks og skovstier.
Det væltede ned imod os af mudder og vand.
De mange ryttere kørte det op ,så flere steder måtte man trække fordi mudderet var så tykt.
Det var en barsk omgang.
Feltet var godt spredt ud ,så på den måde fungerede det fint.
De sidste 500 højdemeter til toppen var hovedsageligt på grusveje.
Da vi endelig nåede toppen var der en nedkørsel på 10 km ca 1000 højdemeter.
Heldigvis hovedsageligt på grusveje. Jeg (og sikkert alle de andre også) var overhovedet ikke I humør til for mange mudrede singletracks.
Næste bjerg var knap så højt men mere intens med stejlhed Ca.  9 % gennemsnitlig stigning.
Ensformig og på grusveje.
Det skulle bare overståes.

Sidste bjerg på Transalp

BOM ! Så var sidste bjerg  i dette Transalp besejret !

Nedkørslen startede  med skønne asfaltcykelstier og der kom lidt fart på cyklen.
Regnen var stoppet .
Garda søen lå som næste stop  efter en lang nedkørsel og vandret asfalt til sidst.
Efter cykelstien kom der mudrede singletrack og den sidste Enduro challenge.
Den var også noget speciel og potential ret farlig.
Meget af den var på meget klippefyld og stenet underlag og på grund af stejlheden var det blevet til en slags lavtvandet flod man kørte i.
Glat og mudret.
Hvis man kørte i vandet hvor det løb havde man rimelig grip for der var ikke så meget mudder.
Der kom  en rytter gående nedad med sit bøjede Carbon hjul og der var 20 km til mål- Surt for ham
Det skulle helst ikke ske for os.

De fede asfaltcykestier

Vi kom sikkert igennem det og nu kom de fede asfaltcykelstier igen og vi susede nedad på dem.
Ind imellem fik man lige et glimt af Gardasøen .
Vejret var igen dejligt og man kunne så småt begynde at fejre et gennemført Transalp inde I sit hoved.
Et sidste stykke med fladt asfalt ind mod Riva og lidt fart på cyklen og så kom vi ind I byen.
Når vi har kørt igennem byerne har der være rutefolk ved alle kryds og overkørsler og  de har stoppet traikken så man bare kunne køre igennem.
Det har bare fungeret og det gjorde det naturligvis også her.
Virkelig en fed fornemmelse at suse igennem byen.
En rigtig MTB`er der kommer ned fra eventyr I bjergene .
Ned i den pæne civiliserede by med turister i pænt sommertøj
Cykel og rytter smurt ind I mudder fra top tilt tå. 
Det er god MTB stil !

MEGA fed fornemmelse !

Endelig I mål !

I mål området I første sving stod vores familier med flag og et stort banner hvor der
Stod “Daddy Cool og Thomas ,vi er stolte!”
Helt fremme ved målområdet stod Daniel, Stephen og Ann som sædvanlig og lykønskede.
Og havde åbnet små flasker champagne til os
Søde Ann havde lavet et dannebrog til os hver med en sød personlig hilsen.
Sofie ,Kent og lille Sigurd var der også .
 Det var virkelig SUPERFEDT!
Kramme kunne vi ikke for vi var smurt ind I mudder .
Så kom familien hen og vi stod bare og nød hinandens selskab og fejringen, den gode stemming  I målomreådet og de mange ryttere der kom ind og fejrede det med deres nærmeste.
Der havde vist været nogle meget rørende scener ind imellem sagde de andre-
Vi fik spulet cyklerne og os selv og fik noget normalt sommertøj på.
Herefter fik vi vores vores Finisher T-shirt og medalje på som vi kunne gå og sole os med.
Vi sluttede med en fælles middag/øl sammenkomst på en restaurant terrasse I målområdet allesammen.
ML og Sine havde også gennemført  og de sidste etaper I solostil.
Virkelig flot -jeg er virkelig imponeret af de 2 piger
Det er virkelig MEGA sejt  !!
De gjorde det på hver deres måde ,med hver deres taktik.
 Det er altså noget af en bedrift.



Vi blev nr.76  sammenlagt i Masterclass  i tiden 46 timer og 10 minuter.  ud af de 134 teams i den klasse der gennemførte( og bedste danskere! vigtigt ha ha ;) ;) ). Der var godt nok mange der udgik.
 Egentlig et meget godt resultat når man tænker på at vi ingen bjerge har i Danmark.

Her er en video fra dagens etape:

https://www.youtube.com/watch?v=K6VneuTSygI





Blogger

Nu er jeg jo så pludselig blogger,
Ha Ha !
Den havde jeg ikke lige set komme.
Men bloggen er ihvertfald ikke helt slut.
For jeg har optaget en hel del på mit GO Pro kamera ,på 250 gram som jeg møjsommeligt har slæbt op og ned af bjerge.
Jeg håber der kommer nogle fede film ud af det.
Jeg tror allerede jeg vil gå igang med at lave en af første halvdel af etappe 5.
“That’s real mountainbiking”
som jeg tænker tilbage på, som nærmest  er essensen af en Transalp
Men jeg ved ikke om jeg kan få den uploaded på youtube denne uge ,da der kun er internet I receptionen. Vi får se.

Ihvertfald har det været fedt at skrive denne blog for det er lige som på en måde blevet bearbejdet allerede og kommet ud af kroppen.
Fordelen er jo også at jeg  selv  kan gå tilbage og læse det nu .For ellers er det svært at huske.
Det mærkelige ved det hele er at jeg overhovedet ikke har følt mig træt under hele løbet.
Hverken om morgenen eller om aftenen efter løbet.
Mit søvnbehov har været minimalt, så jeg har nogen gange lavet bloggen sent om aftenen eller nærmest om natten.
Det har også været nødvendigt for hotellernes netværk virker ofte ikke pga overbelastning om aftenen.
Min mening var også at kunne give inspiration og hjælp til andre der skulle få lyst til at prøve
En Transalp.
Jeg søgte selv meget inspiration på denne måde I vores forberedelser.

Kan Transalp anbefales?

Jeg vil helt sikkert  anbefale det til alle eventyrlystne MTB ere !
Det er en storslået oplevelse.
Det er ret dyrt vil jeg sige.
Alene løbsbillet og hotel koster ca. 10.000 kr pr.person
Så afhængig af hvor meget udstyr man har I forvejen og hvor meget man vil gøre ud af træningsophold I bjerge o.lign.,samt bikefit, træningsprogrammer mm bliver det jo kun dyrere derfra.
Jeg vil anbefale at få minimum en hjælper med ,som kan hjælpe med logistik ,som der er en pokkers masse af. 
Der kan opstå uventede situationer ,som det kan være svært at forudsige.
Det fordyrer jo også projektet ,men det kan blive afgørende  for at det lykkedes
og oplevelsen bliver helt sikkert bedre.
Jeg havde indtryk af at Stephen, Daniel og Ann fik sig en stor oplevelse ved at være med som hjælpere.
Men de fik ikke slappet meget af, for der var rigeligt at se til.
Udover det vil jeg sige at man får en meget bedre oplevelse jo bedre trænibgstilstand man er i.
Det er udholdenhedstræning der kræves og den kan man ikke opnå på 1- 2 månder hvis man ikke har niveauet  I forvejen.
Så  man skal være vant til at side I sadlen mange timer I træk og flere dage I træk.
Teamsamarbejdet er vigtigt.
Man bør cykle mange af de lange ture sammen  med sin teammakker og få testet udstyr og kommunikation og aftaler på plads.
Træning I hverdagen som interval, tempo og restitutionstræning kan man jo sagtens gøre alene eller med andre cykelvenner
Jeg har ca. trænet I sadlen 10 timer om ugen siden januar.(og øget det I maj-juni)
Men sidste år cyklede jeg også meget ,dels fordi jeg jo kan lide det men også fordi jeg vidste vi skulle til TA ,så der kom der også mange lange ture ind.
Jeg jagtede meget de lange ture og højde meter og I 2013  (fra feruar til februar) kørte jeg  100.000 højdemeter


Transalp igen ?

Vil jeg gøre det igen ?

Det vil jeg ikke afvise ,men umiddelbart nej.
Det var en storslået oplevelse og en del af oplevelsen har også været forberedelserne og teamsamarbejdet.
Grunden til at jeg umiddelbart siger nej er at der er så mange andre muligheder for at opleve alperne på en MTB.
Jeg tænker her på guidede ture som der er en del af.
 Jette og jeg havde en guidet tur på Mallorca sidste år på 6 dage  gennem Tramuntana bjergene og det var lige så fantastisk.
Bare I et mere roligt tempo og langt mere en nydelse og behageligt.
Et løb som Tranalp ER et løb på god tog ondt.
Der har den her nerve, spænding, Intensitet og stress som der hører sig til I et løb.
MTB handler også om at få oplevet og set noget og køre de fede spor i de store bjerge,
 enten på egen hånd eller med guides.
Med guides er det lidt som en fællestur hvor der forventes et vist niveau ,alt efter hvor svær en tur man tilmelder sig.
Men både Jette og jeg kan deltage sammen og det vil jeg gerne .
Vi havde en vanvittig fed tur på Mallorca og der ligger forhåbenlig mange lige så fede eventyr ude I fremtiden og venter.

Nu sidder jeg så her I Garda og kan se frem til en uges ferie med familien Det bliver dejligt

Og så få fordøjet indtrykkene.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar